Søg støtte

 

100% TIL FÆLLESSKABET

Festivalen varer fire dage. Overskuddet gør en forskel hele året.

 

Her i Nibe fortsætter vi traditionen med at støtte fællesskabende initiativer i Nordjylland. Nibe Festival er 100% til fællesskabet. Det betyder, at overskuddet fra festivalen går tilbage til almennyttige initiativer, der skaber fællesskab og nye muligheder for dem, der trænger til det - først og fremmest i Nordjylland.

 

Når du køber billet, er frivillig eller på anden måde er med til at skabe Nibe Festival, er du derfor også med til at skabe noget, der rækker langt ud over dagene i Skalskoven.

SØG STØTTE FRA OVERSKUDDET EFTER NIBE 2026

Har jeres forening, klub, organisation eller projekt en idé, der kan gøre en forskel? Næste ansøgningsrunde åbner 15. oktober 2026. 

 

  • 15. oktober 2026: Ansøgningsportalen åbner 

  • 1. december 2026 kl. 23.30: Ansøgningsfrist 

  • December 2026 - marts 2027: Ansøgningerne behandles 

  • Omkring primo april 2027: Der forventes svar på ansøgningerne 

 

Størrelsen på den samlede pulje og det maksimale ansøgningsbeløb offentliggøres, når det endelige overskud fra Nibe Festival 2026 foreligger. 

 

Gå til ansøgning

OVERSKUDDET BLIVER TIL NYE FÆLLESSKABER

Vi tror på, at en festival kan sætte spor langt ud over musik og festivaldage. Derfor uddeler Nibe Festival hele overskuddet til almennyttige formål.

 

Pengene kan blandt andet blive til aktiviteter i fx idrætsforeningen, nye muligheder for børn og unge, kulturelle oplevelser, sociale indsatser, musik, frivillighed og andre initiative. Projekter, der gør en forskel.

 

Efter Nibe Festival 2025 er vi stolte af at kunne uddele 3,6 millioner kroner afsat til udlodning, og tæt på 85 initiativer modtog støtte.  

SÅDAN SØGER DU

Ansøgninger modtages udelukkende digitalt gennem Nibe Festivals ansøgningsportal.

 

Hvis det er første gang, du søger, skal du begynde med at oprette en profil. Herefter kan du oprette din ansøgning og gemme den som kladde, indtil den er klar til at blive sendt. 

 

CVR-nummer 

Foreningen eller organisationen skal have et gyldigt CVR-nummer.  

 

Hav dokumentationen klar som PDF 

  • Vedtægter 

  • Seneste regnskab 

  • Budget og/eller relevante tilbud 

  • Beskrivelse af projektet eller formålet 

Beskriv tydeligt, hvad pengene skal bruges til, hvem projektet kommer til gode, og hvordan det bidrager til fællesskab eller udvikling. 

 

Gå til ansøgning

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

TIDLIGERE UDLODNINGER

Nibe Festival 2025: 3.600.000 kr. · 61 støttede initiativer. 

Nibe Festival 2024: 2.000.000 kr. · 59 støttede initiativer 

Nibe Festival 2023: 3.600.000 kr. · 46 støttede initiativer 

Nibe Festival 2022: 830.000 kr. · 27 støttede initiativer 

 

Siden 2014 har Nibe Festival uddelt i alt 18,6 mio. kr. til almennyttige formål.  

 

Søg støtte