Handicapservice 2012
Handicappede er naturligvis også velkomne på Den Lille Fede, men da festivalen er beliggende midt inde i en den smukke Skalskov, så skal vi advare om, at det ikke er nemt at komme rundt som kørestolsbruger eller gangbesværet.
Vi har med årene forsøgt, at skabe nogle rammer, som trods alt gør det lettere at være handicappet på Nibe Festival. Disse rammer er kort skitseret i nedenstående tekst.
Teltslagning:
På Campen har vi etableret et mindre teltområde for handicappede, hvor der bl.a. findes handicaptoilet og mulighed for at få opladet kørestole. Af hensyn til planlægningen og indretningen af Campen er det meget vigtigt at du senest den 22. juni 2012 giver Camp-chef Michael Breuer besked om, du ønsker at gøre brug af Handicap-Campen. Mail til michael@nibefestival.dk eller ring på 40 75 99 10.
Toiletter
På Hestepladsen (bl.a. Stor Scene), på området ved Blå Scene og RockTown samt på Campen er der handicaptoiletter. Handicaptoiletterne er låste, da de er forbeholdt handicappede. Mod et depositum på 100 kr. kan du få din personlige nøgle. Du kan købe nøglen i vore information eller i Café Camp. Depositum returneres, når du afleverer nøglen. Sidste frist for aflevering af nøgler er i Informationerne: Lørdag kl. 02.00 og i Cafe Camp: Søndag kl. 14.00. Husk at nøglen SKAL afleveres det sted, hvor den er købt, ellers refunderes depositum ikke.
Kørestolsplatforme
Vi har desværre ikke mulighed for at etablere specielle kørestols platforme foran scenerne, men ved den store scene på Hestepladsen er der faktisk en naturlig forhøjning, hvor der er et udmærket overblik over scenen. Endvidere vil vi anbefale ophold i venstre side (mod scenen) hvor der normalt er relativt god plads til kørestole.
Parkering på Campen
Har du behov for det, så har du mulighed for at få din handicap-bil ind på Campen. Vi vil etablere et lille område tæt ved indgangen til Campen, hvor bilen skal stå. Bilen skal have handicapskilt i forruden. Af hensyn til planlægningen og indretningen af Campen er det meget vigtigt at du senest den 22. juni 2012 giver Camp-chef Michael Breuer besked om du ønsker at gøre brug af Handicap-Campen. Mail til michael@nibefestival.dk eller ring på 40 75 99 10.
Parkering/af- og pålæsning udenfor området
Du kan selvfølgelig parkere som enhver anden gæst på de etablerede parkeringspladser i området. Du har dog også en mulighed for at parkere tættere på festivalpladsen og således undgå trapper og nogle af stierne. Kommer du i bil eller minibus, er der mulighed for at du kan få en parkeringstilladelse således at du kan parkere på Skalvej.
Parkeringstilladelsen skal rekvireres på festivalens kontor på mail anders@nibefestival.dk eller telefon 96 71 88 81 senest den 22. juni 2012. Du skal oplyse hvem der skal bruge parkeringstilladelsen og registreringsnummer på bilen samt oplysning om hvilken dag(e) tilladelsen skal gælde for. Bilen skal have handicapskilt i forruden.
Handicaphjælpere
En kørestolsbruger kan få sin hjælper ind til ½ pris.
Der skal sendes en check på 1 x billetpris for kørestolsbrugeren + ½ x billetpris for hjælperen til følgende adresse:
Nibe Festival
J. Petersens Vej 11
9240 Nibe
Checken skal være festivalen i hænde senest den 22. juni 2012.
Der skal vedlægges dokumentation for forholdet kørestolsbruger/hjælper. Husk at angive navn og adresse på modtager. Billetterne vil blive fremsendt hurtigst muligt efter modtagelse af checken.
Se i øvrigt priserne her. OBS!! Der er ikke gebyr på disse billetter.
Kørestolsbrugere kan købe max. 3 éndagsbilletter eller én partoutbillet til sin(e) handicaphjælper(e). Der kan efterfølgende ikke købes flere rabatbilletter.