Henter siden...

FAQ

Jeg har købt min billet, men modtager ingen mail fra billetsystemet

Nogle mailudbydere primært hotmail.com og gmail.com kan placere billetmailen i uønsket post, så tjek lige om din billetmail er havnet her. Kan du stadig ikke finde mailen, så skriv til billet@nibefestival.dk så skal vi nok hjælpe med at gensende din billet.

Hvis jeg køber en billet af en kammerat eller en bekendt, betyder det så noget, at der står et andet navn på billetten?

Det betyder ingenting hvilket navn der står på billetten, det er stregkoden der er unik, stregkoden kan kun tjekkes ind en gang, derefter bliver den låst.

Er det muligt at hæve penge på festivalen?

- Ja. Spar Nord har en kontorvogn på Hestepladsen og de har følgende åbningstider:
Onsdag: kl. 17.00 - 24.00. Torsdag: kl. 12.00 - 01.
Fredag: kl. 12.00 - 01.00. Lørdag: kl. 12.00 - 01.00 
Hos Spar Nord er der mulighed for at foretage hævninger via pengeautomater, hvor du kan bruge Visa, Visa/Dankort, MasterCard, Dankort samt Visa-Electron.

- Udover SparNord Bank findes der på festivalen mulighed for at betale med dankort i flere barer og madsteder

Hvad koster det at bo på Nibe Festivals camp?

- I modsætningen til mange andre festivaler, er det gratis at bo i telt på Nibe Festivals Camp - blot du bærer et gyldigt festivalarmbånd. Toilet og bad er opstillet i forbindelse med campen.

Skulle du ønske at bo i campingvogn, er der kun et begrænsert antal pladser.

 

Vi har 2 typer Caravanområder. Caravan Rolighed, hvor der er lidt mere ro på om natten og Alm Caravan der er placeret midt på den hektiske camp.

Disse pladser sælges til kr. 300 pr. enhed.

Ønsker du en mere luxus præget festival, med morgenmad på sengen, støm ved din boenhed eller et telt der er sat op når du ankommer, henviser vi til en af vore andre camps - Tuborg Sommer Camp, Lux Camp Nordjyske eller Camp Rolighed.

Må man medbringe sine egne drikkevarer på festivalen?

- Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer - til gengæld sælges der både øl, vin og diverse til yderst fordelagtige priser i Cafe Camp og på festivalpladsen.

På Campen kommer "HJEMØL" bilen rundt med fede tilbud på hele kasser øl og Helflasker med sodavand og isterninger

På Festivalens Camp områder må man medbringe vand og sodavand i ubrudte flasker og div. mad til eget forbrug.

Hvor gammel skal man være for at købe alkohol på festivalen?

- Her gælder de samme regler som alle andre steder. Man skal være 18 år for at få serveret alkohol på festivalens barer.

Hvordan prioriteres sikkerheden på festivalen?

- Højt! Vi har tre samaritervagter på festivalen - alle med læger tilknyttet. Desuden har politiet etableret et kontor på festivalpladsen, og interne vagter patruljerer på festival og camp i døgndrift. Nibe Festival udarbejder hvert år en sikkerhedsvurdering der godkendes af politiet og der lukkes ikke mere end 9000 gæster ind på pladsen - netop for at bevare den hyggelige, intime og trygge stemning.

Er festivalen handicapvenlig?

- Vi gør vores for at den skal være det, og har etableret forskellige tiltag for at gøre det nemmere, at være handicappet på Nibe festival. Dog må man erkende, at en skovbund ikke velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere, så det må være en individuel beslutning. Læs mere under handicapservice.

Er det muligt at have hund med?

Det er ikke muligt at have hund med på festivalen. Hvis du har brug for en førehund kan du dog få dispensation.

Kan man blive frivillig medarbejder på Nibe Festival?

- Ja, det kan du godt. Du kan læse mere om det under punktet medhjælper, eller send en mail til medhjaelper@nibefestival.dk og hør mere om dine muligheder. 

Hvem kommer på Nibe Festival?

- Alle. Selvom festivalen nok primært tiltrækker et ungt publikum er summen, at det er en festival for de fleste. Musikalsk er programmet alsidigt og stemningen på pladsen betyder at alle befinder sig godt.

Kan man opleve andet end musik på Nibe Festival?

- Ja, i høj grad. Nibe Festival gør meget ud af helhedsoplevelsen. Vi har skabt små oaser rundt omkring i skoven og både boder og madsteder er af meget høj kvalitet. Resultatet er en festivalplads der er et lille samfund i sig selv. Konkret har vi blandt andet stand-up på årets program.

Hvordan er festivalens musikalske profil?

- Vi booker vores artister ud fra aktualitet og folkelig appel, men i særdeleshed også musikalsk kvalitet. Vi tør godt påtage os en rolle hvor vi opdrager og oplyser. Det betyder, at vi prioriterer upcomming navne og eksperimenterende musik i et program, der i sidste ende skal tilfredsstille vores gæster bedst muligt.

Hvorfor navnet "Den Lille Fede"?

- Maskotten der bærer kælenavnet "Den Lille Fede" er fundet af en lokal kunstner, Thorvald Odgaard, på et kalkmaleri i Nibe Kirke. Navngivningen af den lille gris fandt sted under en brainstorm, der til sidst endte på "Den Lille Fede". Ikke alene er navnet perfekt - det er også, i al sin enkelhed, en kort opsummering af Nibe Festivalen - der er knap så lille, men absolut fed! Grisen har siden fulgt festivalen siden 1994.