Nye fremadrettede navne til Nibe



Troels Abrahamsen

De seneste år har Veto koncerterne hørt til blandt højdepunkterne i Nibe. Veto kommer ikke i år, for forsanger Abrahamsen er på solotour og rammer altså også Nibe.
Vi  byder på masser af guf til dansepublikummet, når Danmarks måske mest respekterede sanger, sangskriver, producer og dj og resten af teamet sætter gang i nattefesten i Rocktown.
Troels siger i øvrigt: ”Jeg glæder mig til at komme og spille på Nibe. Det har været ret så vildt de gange, jeg har spillet der med VETO”.
 
Kiss Kiss Kiss
Med singlen “Broken Heart”, som Kiss Kiss Kiss smed på gaden i sommers og ikke mindst ”nyhittet” Mirrors, så ligner det her et af årets helt store gennembrud.
Kiss Kiss Kiss debutalbummet udkommer i øvrigt om ganske få dage.
 
Sandra Hakky
Gennembrud er Sandra Hakky allerede midt i. Hittet ”To Tilbage” har med hvinende skridt bragt smukke Hakky langt langt op på DK sangerindernes ”rangliste”.
”Den danske Duffy” – intet mindre kan vi vel kalde Sandra Hakky, spiller i Reservatet på sommerens festival.
 
Odense Assholes
Odense Assholes eller O.A. - som de også kaldes - er ønsket rigtigt meget. Det må vi forholde os til.
Glæd jer til en vanvittig fest med O.A. Gå amok til numre som ”Kampdruk”, ”Kælling Du Kan Ik´ Køre Bil” og ”Bøsser Bløder Lyserødt”.
Ikke ligefrem intellektuel lyrik, men effektivt  – det er det så sandelig.  En del mener da også, at O.A. er alt for meget, men tjek nu lige den halvskjulte pointe - eller skal vi kalde det formodningen om ironi - i deres videoer.
 
The Rumour Said Fire
Fik talentprisen til P3 Guld i sidste weekend. Er på alles læber og i velsagtens mindst lige så mange ører, bl.a. med hittet ”Balcony”.
CSNY og Simon & Garfunkel møder indie anno 2010. Det her ligner et gennembrud af rang. Oplev disse vildt fremadstormende opkomlinge onsdag på sommerens festival
 
Jarle Bernhoft
Jarle Bernhoft har tidligere optrådt på festivalen med norske Span. Vi er i en helt anden grøft, når Bernhoft vender tilbage til Nibe.
Ene mand på scenen, men alligevel et helt orkester. Hvordan kan man så synge – og så så intenst som Buckley, spille bas, håndtere keyboards, vride et par guitarer og banke rytmen på én og samme tid.
Oplev det på youtube.com – og tjek det lørdag d. 3. Juli.
 
Anders Matthesen
Og så tilbage til den der med ”anden”.
Anders Matthesen er tilbage i Nibe, som den Anders Matthesen han nu en gang er, når han blander hip hop og humor på Blå Scene om en håndfuld måneder.
Anders Matthesen udkommer netop i disse dage med albummet ”Villa Peakstate”. Singlen ”Umami” er ude, og vi venter sandelig på ”Superstars”, hvor Matthesen bl.a. får besøg af Bossy Bo, Jazzy H og MC Einar.
Anders Matthesen er en stjerne, som ser stort på, at anmelderne ikke overdænger ham med samme af slagsen. Altså når han rapper.
Måske ikke fremadrettet, som alt det andet i denne spredning af musik til årets Nibe Festival. Matthesen er jo kendt for at elske old school hip hop, som den de medvirkende venner herover leverede for år tilbage.
 
 
I løbet af ganske kort tid offentliggøres flere navne. Hele programmet forventes offentliggjort omkring 1. April.
På nuværende tidspunkt er følgende navne på plads:  Nephew, Dizzy Mizz Lizzy, Kashmir, Kim Larsen & Kjukken, Dalton, Selvmord, Medina, Magtens Korridorer, Delta Blues Band, Dúné, The Blue Van, The Storm, Love Shop, Rasmus Seebach, The Peacocks (ch), Turboweekend, Infernal, Kiss Kiss Kiss, Jarle Bernhoft (n), Troels Abrahamsen, Odense Assholes, The Rumour Said Fire, Sandra Hakky og Anders Matthesen.
 

Nyhed fra d. 19-01-2010


Læs også:

Status på sommerens fede festival

Et brag af en Nibe Festival

Klappet og klar

Den store scene lokkede publikum til Selvmord

Mod nye horisonter

Hvad syntes du om
Nibe Festival?

Mød os på facebook


Musikønsker 2011

Kom med dine musikønsker til næste Nibe Festival.
Vi lytter gerne.

 



Nyhedsbrev




Bookmark and Share