Nyhedsbrev
 
Stor svensk sangerinde til Nibe
Logo nyhedsbrev
 

Stor svensk sangerinde til Nibe

14-05-2009

Det bliver Veronica Maggio, et af tidens store svenske navne, som tager over på Blå Scene, og dermed fylder hullet ud efter The Sandmen. På Slaget 12 holder i øvrigt heller ikke tiden i år, da de desværre er dobbeltbooket. Her er afløseren et af forårets meget omdiskuterede navne. Med de to navne på plads, så løftes tidernes stærkeste Nibe program i den grad yderligere.

Veronica Maggio

Hun er på alles læber i Sverige, og efterhånden også i Danmark, hvor Maggie nyder masser af airplay med numre som ”Måndagsbarn” og ”Stopp”. Derfor er det selvfølgelig også et scoop, at Veronica Maggio nu så spiller ”intimkoncert” på Blå Scene torsdag d. 2. juli.

Det svenske svar på Winehouse og Duffy

Veronica Maggio er helt sikkert svenskernes svar på supersangerinder som Amy Winehouse og Duffy. Altså svedig soul – i det her tilfælde så mixet med den så attraktive fede svenske pop. Debutalbummet ”Vatten & Brød” med hittet ”Dumpa Mig” gav i øvrigt masser af hæder og awards til den smukke sangerinde. Mon ikke albummet ”Och Vinnaren Är” med bl.a. de to førnævnte svedige ørehængere, som minimum følger trop.

Vi ser i den grad frem til at præsentere svenskernes nye stjerne på årets Nibe Festival.
Big Fat Snake feat. Peter Viskinde

Vi vil på ingen måde gå ind i den verserende sag mellem Peter Viskinde og de tidligere ”legekammerater” i Big Fat Snake. Vi vil i stedet fokusere på, at Viskinde har kreeret et superfedt album – udgivet under navnet Big Fat Snake og titlen ”Reel 1”.

Masser af hits fra "Slangen" i Reservatet

Under koncerten i Reservatet lørdag d. 4. juli byder Big Fat Snake feat. Peter Viskinde på masser af numre fra ”Slangens” og eget bagkatalog. Numre som i øvrigt garanteret vil fylde de hyggelige og intime rammer derinde i Reservatet.

Koncerten med Big Fat Snake feat. Peter Viskinde afvikles lørdag kl. 14.00, hvilket så også betyder, at Annika Aakjær koncerten er flyttet til kl. 17.00.
Festivalavis omdeles til mere end 156.000 hjem

På lørdag reklameomdeles årets festivalavis. Avisen er lavet i et samarbejde mellem Nordjyske, KOMMID og Nibe Festival. Avisen rummer bl.a. fire bud på en guidet tur på årets festival, artiklen ”Unge på festival”, samt små Nibe-relevante interviews med Niarn og Nephew og andet relevant stuff vedr. årets festival.

Tjek nu postkassen og nyd denne farvestrålende og levende avis henover weekenden

Af Peter Møller Madsen


 

(C) Copyright NibeFestival

Klik her for at afmelde nyhedsbrev

 

Besøg vores hjemmeside Mød os og bliv fan på facebook Besøg vores hjemmeside