| |
Torsdag har vi atter billetter til festen i SKOVEN
30-09-2009
|
|
Vi har ikke prøvet det tidligere, altså at melde udsolgt så tidligt, som op til årets Nibe Festival. Vi dækkede på ingen måde behovet. Det kunne vi godt mærke. Lokale blev budt tusindvis af kroner for adgangsbilletten til fire fede dage med musik, miljø og mennesker.
Nu kan der så heldigvis atter sælges billetter til festivalen i 2010. Vil man sikre sig en billig billet, er det altså nu muligt. |
|
Sold out 2009 - og 2010???
På utallige opfordringer sætter vi på torsdag d. 1. oktober kl. 10.00 billetsalget i gang. Vi sælger partout, 3-dags, 2-dags og enkeltdagsbilletter via Nibe BILLET på www.nibefestival.dk.
Vi forventer derfor også pæn interesse for at erhverve sig billetter til festivalen i 2010. Med vejret, som var fantastisk under sommerens festival, det meget roste program i 09, og så de røde lygter, ligner det så ikke også ”sold out” i 2010?
|
Grøn Camp i salg
Grøn Camp var også udsolgt i 2009 – endog meget tidligt. De eftertragtede campingpakker, med opslået telt med div. tilbehør, kan man læse meget mere om på www.nibefestival.dk. Vi sælger frem til 1. marts teltene til ”gammel” pris. Herefter stiger de 200 kr. – altså hvis der stadig er telte tilbage.
|
Lux Camp i salg medio oktober
Når vi snakker om ”røde lygter”, så lyste den første af slagsen på Lux Camp Nordjyske. På få dage var billetterne til ”Luksusovernatningerne” revet væk. Efterspørgslen var enorm, og derfor arbejder vi i disse dage på at udvide området, så færre går forgæves. Det betyder derfor også, at billetterne først sælges om et par uger.
|
Hvad med musikken?
Jo, vi er i fuld gang, og i løbet af ganske kort tid offentliggøres de første navne.
Vil man have indflydelse på programmet til den 26. Nibe Festival, som afvikles i dagene 30. juni – 3. juli, så smid en musikalsk opfordring i vores gæstebog. Mere konkret bliver det, hvis man afleverer max. tre forslag til 2010 bands under ”musikønsker”. Alle forslag ryger automatisk i en database, og kan på overskuelig vis give os et indtryk af, hvordan gæsternes ønskeprogram under fire fede dage med musik, miljø og mennesker ser ud.
|
|
Af Peter Møller Madsen |
|