Medhjælper FAQ

 

 

 

Hvor meget skal jeg arbejde:

Vi søger medarbejdere på fuldtid, 18 timer under festivalen eller 36 timer før / efter festivalen. Et fuldtidsarbejde giver adgang til alle 4 festivaldage. Udfyld ansøgningsskema

Kan jeg selv vælge hvilket job jeg vil have

Nej, det kan du ikke, men du kan godt ønske – så vil vi prøve at placere dig efter dit eget ønske. Der er mange forskellige job muligheder - de fleste arbejdsopgaver er inden for Madboder, Barer, Vagt og sikkerhed, Oprydning og rengøring samt opstilling / nedtagning af festivalen.  

Kan jeg selv vælge hvornår jeg skal arbejde

Du kan godt komme med ønsker, men vi kan ikke garantere, at du ikke skal arbejde mens dit ynglings band er på scenen.

Hvad er CrewPitten:

CrewPitten er et område kun for medarbejdere. Det er stedet, hvor du sammen med andre medarbejdere kan høre, fed musik, feste i baren, spise god mad, nyde gratis kaffe / the, spille spil, og meget mere.

Du får medarbejder armbånd i CrewPitten´s indtjekningsvogn. Armbåndet dækker det antal dage du kan komme til festival, samt de områder du har adgang til. Du får desuden udleveret 1 stk t-shirt, hvis du er berettiget til det. T-shirten må kun bæres når du er på vagt.

Medbring det tilsendte brev med dit medhjælper nummer til brug ved indtjekning, da det letter arbejdsgangen betydelig.

Kan jeg klippe mit armbånd af under festivalen

Det kan være nødvendigt at klippe armbåndet af under festivalen, typisk pga. andet arbejde. Hvis du ved, det bliver nødvendigt, så sig det når du tjekker ind – så vil du få retningsliner om, hvordan vi løser problemet.

Hvor kan jeg sove

CrewCamp er en campingplads hvor der kun er adgang for medhjælpere, men du kan selvfølgelig også sove på en af festivalens andre campingpladser.

Hvor kan jeg spise

I CrewPits madsted ”Crewcater” kan du få noget godt at spise og drikke – naturligvis til fordelagtige medhjælperpriser. Derudover er der altid frisk kaffe eller te på kanden - gratis.

”CrewCater” har åbent fra onsdag til lørdag med:

Morgenmad: fra kl. 09.00 til kl. 13.00.

Aftensmad: fra kl. 17.00 til kl. 21.00

Derudover sælges hotdogs fra kl. 13.00 – 17.00 og igen fra kl. 22.00 – 03.00 onsdag til lørdag.


Hvordan finder jeg rundt

Når du tjekker ind får du udleveret en Medhjælperguide, som indeholder praktiske oplysninger samt et kort over festivalpladsen, derudover er der oplysninger på hjemmesiden.

Massage til alle medhjælpere, er det gratis

Medhjælperne har adgang til deres helt egen wellnessafdeling med fodbad og fodmassage samt massage af nakke/ skuldre, ryg, ben og arme. Henvende dig ved massage vognen i CrewCampen.

Hvor stor er den lille fede

Den lille fede er Danmarks 5 største festival, hvor ca. 3700 mennesker arbejder som frivillig. Der påsættes 26.000 armbånd i løbet af de 4 dage, som kan vælge imellem over 100 forskellige kunstnere.

Børn og unge på festivalen

Børn under 12 år kan få et gratis børne-armbånd, hvis en af deres forælder arbejder på festivalen. Barnet og forælderen skal henvende sig ved Indtjekning i CrewPitten. Det er kun tilladt at have egne børn med på festivalen

Fra barnets 12. år skal der købes en billet. Der er unge mennesker som arbejder på festivalen, men vi fortrækker medarbejder som ikke er under 15 år. 

Kan jeg køre bil op til festivalen 

Der er flere parkeringsmuligheder rundt om i Nibe, men der er rift om de P-pladser som er tæt på.

Jeg har fået ny adresse

Alle navne og adresseoplysninger kan du nu selv gå ind og rette på Intranettet, hvis du vel og mærke er medarbejder. Brug dit medhjælpernummer samt dit individuelle password for at logge på intranettet hvor du selv kan uploade et billede af dig selv, eller rette dine stamdata. Har du som medhjælper ikke modtaget dette nummer kan du maile til karin@nibefestival.dk som så vil hjælpe dig med at finde nummeret frem .

Hvad sker der hvis VI føler os svigtet af dig - Blacklistning

Hvis du bryder reglerne for medhjælpere, f.eks. ved at udeblive fra vagt uden grund, efter at have fået armbånd på eller at du ikke opfører dig som man bør... så vil du blive blacklistet som medhjælper + vi sender dig en regning på festival billetten. Yderste konsekvens er at vi overdrager sagen til advokat.

Husk at du ikke må møde på vagt i beruset tilstand!!

Kan jeg komme med til medhjælperfest

Hvert år bliver du inviteret til Medhjælperfest i Nibe, som tak for din hjælp. Festen er ikke gratis, til gengæld sælges der drikkervarer til festivalvenlige priser. Men glæd dig der er mega god underholdning og du får lejlighed til at møde dine festival kollegaer igen .

 

 


Hvad synes du om
Nibe Festival?

Mød os på facebook


Musikønsker 2012

Kom med dine musikønsker til næste Nibe Festival.
Vi lytter gerne.

 



Nyhedsbrev





Bookmark and Share

We're powered by Podio - a new type of team collaboration software where sharing, communicating and getting work done takes place in one online platform - fully customizable through the unique ability to create your own apps.